Wooooow ... Det ret lang tid siden der sidst er blevet opdateret.. - og der er sket en masse!!
Lige nu sidder jeg på dejlige varme Gran Canaria, og har været her i 15 dage!
Den sidste tid i skønne Cala Bona på Mallorca, var skøn, mærkelig, trist, og alle de følelser man kunne føle.
Det var der jeg havde min første lejlighed, hvilket er mærkeligt at tænke på! Nu sidder jeg i min 2. lejlighed, og den er skøøøn! Den ligger dog 20 min gårtur fra hotellet, og det er OP AD BAKKE hele vejen hjem. Og de sidste 5 min gåtur giver sved på panden så det vil noget! (mmh)
Jeg kom herned midt i sommersæsonen (vintersæsonen starter først d. 24 novomber), så det vil sige at sommer show teamet og sommer spa/fitness teamet var her. Og mit team er blevet skiftet ud de sidste to uger. Da jeg kom herned var min gamle lead fra Cala Bona her, som en "overlapper" i 14 dage. Havde set frem til at jeg skulle ned og møde nye personer, og gøre mit eget indtryk på folk, så var egentlig ikke så glad for at hun skulle være her, MEN det viste sig at være skønt at have hende her, og jeg savner hende nu hvor hun er taget hjem. For alle folk kendte jo hinanden, så de første par dage var lidt svært at falde på plads, de roommates jeg havde fået, skulle ikke være her på vintersæson. Og alle folk kommer og går og flytter rundt - så det bliver rart når alle vinterteams er samlet og på plads. Det nye showteam kommer d. 21, og der skulle de fleste andre fra spa/fitness også komme.
Hele mit Minilands team er næsten samlet :)
Min Lead hedder Peter og er 32 og fra Sverige, så har vi Linn på 19 fra Sverige (OG JA jeg er ikke den mindste!!!), så er der Mette fra Danmark (men to dage efter jeg kom herned, så skulle hun hjem på 14 dages ferie, så har ikke rigtigt fået snakket så meget med hende) og til sidst har vi Nooooora, 22 og fra Finland.
3 uger hjemme i Danmark
Det var skøøønt at komme hjem! Og heldigvis føltes det ikke som om man havde været væk i et halvt år. Alle mennesker var de samme, og mine skønne veninder var der præcis som før. Havde frygtet at komme hjem til en masse nyt, og ikke vide noget som helst, og "hvad nu hvis det ikke er som før" - men stort set alt var det samme! Dog sagde jeg farvel til en gravid moster i april (som ingen mave havde) og hej til en lille ny kusine da jeg kom hjem.
De 3 uger gik med familien, tivoli, fester, min fødselsdag, lillebrors fødselsdag, shopping, parken med daddy, biografture, tøsemiddage og en tur til Fuerteventura for at besøge en sød svensk fyr <3
Det var lidt nemmere at tage afsted fra Danmark denne gang, for nu ved jeg at alt nok skal være det samme når jeg kommer hjem, og de personer der betyder noget for mig - de er der også stadigvæk.
Kom herned d. 3 november, og planen lyder lige nu på at tage hjem mod Danmark i midten af april måned.
Det vil sige at jul og nytår skal fejres her! Jeg går egentlig ret meget op i traditioner omkring jul - der skal være det helt store mad bor, og det skal fejres med familien, danses rundt om juletræet osv osv. Det bliver meget mærkeligt at skulle fejre det hernede.. For det første er familien her ikke, for det andet er der ingen sne, regn eller kulde og for det tredje bliver der arbejde.
MEN, min skønne mor, søster og johnjohn kommer herned på besøg d. 9 januar, så der går ikke så lang tid før jeg ser familien.
Lige nu er der en masse nye mennesker og indtryk, så de sidste to uger er fløøøøjet afsted! På fredag får jeg besøg af min søde svenske fyr, som skal være her i 14 dage, så de to uger kommer også til at flyve afsted, så kommer jul og nytår, så kommer familien, og pludselig er halvdelen af tiden gået!
Nytår skal også fejres hernede, og de sidste 4 år er blevet fejret med min lille søde Caja, så det bliver meeeget mærkeligt ikke at skulle fejre det med hende, eller mine andre piger :(
MEN jeg har allerede nogle fantastiske venner hernede, og om lidt kommer der 10 stykker mere - så mon ikke der også bliver nogle fantastiske venskaber ud af det?
Der er allerede kommet ansøgnings-lister for sommer 2013, hvilket jo føles som laaaangt væk, når man kun lige er startet på vintersæsonen... Jeg er ret sikker på at dette bliver min sidste Sunwing sæson, og i stedet tænker jeg at søge SunGarden eller Service guide. Jeg mangler udfordring og noget nyt føler jeg. Og nu når man har muligheden for at rejse rundt og bo i verden, så vil jeg gøre det mens jeg kan!
Der findes forskellige SunGarden hoteller, nogle minder enormt meget om de store Sunwing, hvor andre er ret små hoteller - fælles for dem er at de er børnevenlige. Når man er SunGarden guide, så hører der også service og lufthavn med - hvilket er guide sager (og noget som jeg enormt gerne vil). Og så hører der også aktiviteter og børne underholdning med, som på et Sunwing hotel.
Min chef fra Stockholm anbefaler at når man går fra Sunwing, så er det bedst at tage SunGarden inden Service guide, så man lærer guide sagerne "stille og roligt", i stedet for egentlig at skulle kunne det hele i forvejen. For guiderne tager jo guideskole inden de begynder, og denne har jeg jo ikke mulighed for at komme på. SÅ jeg tror egentlig at det bliver SunGarden til sommer. Når jeg sidder og skriver tænker jeg "Mia burde du ikke tage hjem, og starte dit liv hjemme", men nu når man er inde i sæson livet, føles det så normalt at skulle søge videre...
Nå.. Det var "lidt" fra nu, jeg har købt internetstik til herhjemme - så der er ingen undskyldning for at jeg ikke får opdateret bloggen noget mere..
Mange varme hilsner hernede fra Gran Canaria :)