Sunwing

Sunwing
Cala Bona 2012 - Arguineguin 2012/2013

torsdag den 22. marts 2012

Guideskole - tjek!

Hold da op en guideskole!
Afsted lørdag d. 10 april kl lort om morgenen, og landede på det flotte hotel på Mallorca ved 14 tiden.
Svenskerne og nordmændene landede først sent lørdag aften/nat, så den første dag blev brugt på at komme rundt og se området, og lære hinanden at kende. Især min skønne kollega (de næste 6 måneder). Om aftenen var vi alle ude og spise sammen, og derefter var der ventetid til svenskerne og nordmændene kom.
Dag 2 startede ud med lektioner om diverse ting, service, selskabet osv. Hver dag var der siesta/frokost pause ca kl 12/13-15, hvor vi fik buffet fra hotellet, og ellers bare ud og nyde solen. Senere var der fremlæggelser om forskellige ting, og vi sluttede aftenen af med en kæmpe velkomstmiddag.
Dag 3 startede tidligt med morgengymnastik på stranden, selvom jeg pænt måtte stå og kigge på (pga min forstuvede nakke), var det en skøn følelse at være på stranden tidligt om morgenen. Så var der igen undervisning, og vi fik udleveret vores transfer eksamens papirer. Senere på eftermiddagen skulle vi afprøve "Movie Night", så lå/sad vi alle og så film i hyggelige og "seje" omgivelser. Om aftenen blev vi delt ind i grupper, hvor vi hver fik en pose fyldt med mad - som vi så skulle lave i gruppen.
Dag 4 gennemgik vi stort set alle de spørgsmål man gik med inde i hovedet "hvordan ser en almindelig arbejdsdag ud", det var enormt spændende og man kunne mærke at alle pludselig glædede sig endnu mere til at skulle afsted. Siestaen blev brugt på mad, sooole og øve på transfer eksamen - som skulle fremlægges kl 15.
Jeg var egentlig ret nervøs da jeg stilte mig op foran de andre, for jeg havde slet ikke fået øvet nok på det jeg skulle sige. Men, det gik ret godt - fik positiv feedback "man kan forstå hvad du siger" "energisk" "smilende". Eftermiddagen bestod af personlige samtaler med en af lærerne - og da S & Jeg var nogle af de sidste, fik vi eftermiddagen til at gå med, at gå rundt i byen og tage på café nede i havnen. Den personlige samtale gik helt fint, og vi fik blandt andet snakket om at min nakke holdt mig lidt tilbage, både fysisk, men også psykisk.
Jeg følte mange gange, at jeg slet ikke var mig selv, de første dage. Tror det var en kombination af pillerne, nakken og trætheden. Jeg var slet ikke så udadvendt, som jeg plejer at være. Men efter et par dage, blev det bedre, og jeg valgte også at gå tidligt i seng, hvis jeg fik mulighed for det. Om aftenen var vi inviteret ind og se showteamet optræde - wow!
Dag 5. Morgengymnastik på stranden, morgenmad og derefter undervisning. Vi fik blandt andet at vide at vi skulle til aktiviteteksamen dagen efter - og min gruppe trak "Teen Lounge + aktivitet".
Om aftenen var vi til mini disco, og det var simpelthen så sjovt at en masse unge mennesker kunne blive SÅ glade for at se Lollo & Bernie. Efter det var vi nogle stykker der tog på Burger King, og bagefter hjem og forberede aktivitetseksamen med gruppen
Dag 6. Bestod af undervisning, Lollo's fødselsdag -aktivitet, og derefter alle aktivitetseksamner. Vores eksamen gik rigtig godt, vi havde købt slik og sodavand til Lounge, og balloner til ballon-krig ude på stranden. Vi fik en masse positiv feedback, fedt fedt fedt.
Dag 7, sidste skoledag = mundtlig og skriftlig eksamen. Jeg var den første til at trække spørgsmål til mundtlig (foregik foran halvdelen af klassen og to lærer), jeg var enormt nervøs, men det gik egentlig rigtig godt. Den skriftlige eksamen omhandlede alt den viden vi havde fået i løbet af ugen, det var svært, da man havde fået SÅ meget viden, på så kort tid, men det gik helt fint (:
Om aftenen var der afskedsmiddag (to danske piger havde også fødselsdag), så vi fik lækker mad, og en masse underholdende indslag både fra lærerne og eleverne. Derefter tog vi alle i byen, hvor jeg dog tog ret tidlig hjem af...
Dag 8 var tidligt op, pakke, spise morgenmad, og så ellers hjem mod Danmark igen.

Det var en enorm lærerig uge, selvom meget af det der blev undervist i, var det materiale vi havde fået udleveret hjemmefra. Den første skoledag, hvor vi fik at vide, at vi under ingen omstændigheder måtte snakke engelsk med hinanden, var godt nok skræmmende, og mange af os tænkte "vi kommer jo aldrig til at kunne forstå de to andre skandinaviske sprog", men efter få dage begyndte Jeg at kunne forstå de fleste, og undervisningen der også ofte var på svensk eller norsk blev ret hurtig let at forstå - SÅ nu kan jeg altså nogenlunde svensk og norsk!

Der er kun lidt over to uger til at jeg rejser ned til Mallorca for good. Det vildt at tænke på.
MEN det var "lidt" om min guideskole.
Som sagt har jeg ikke rigtig noget formål med den her blog, og der er ikke nogle der ved jeg laver den. Men ja, laver den det gør jeg i hvert fald, og på hvilken måde - det jo et godt spørgsmål?

fredag den 9. marts 2012

Guideskole imorgen!

Så er det imorgen turen går til Mallorca, en uge med undervisning i varme og smukke omgivelser.
Det virker helt uvirkeligt at jeg om 12 timer sidder i lufthavnen, med alle de andre piger+dreng fra Danmark. Det har været rart at kunne komme i kontakt med de andre, og især at finde ud af hvem man blandt andet skal arbejde sammen med det næste halve år. Jeg har skrevet sammen med hende som skal arbejde på samme hotel som jeg, og det har været enormt rart og underligt (på den gode måde) at skrive sammen og hjælpe hinanden uden man nogensinde har mødt personen før.
Igår var jeg for første gang inde og se KH's lejlighed i København sammen med LR & CF, vi hyggede big time, og spiste god mad - og fik bare snakket en helt masse som vi plejer. Noget jeg har savnet utrolig meget den sidste måneds tid.
I aften står den på søskende hygge - disney sjov og x factor med slik, chokolade og popcorn!!
Jeg må se om jeg får tid til at skrive nede fra Mallorca af.
Det var alt :)

onsdag den 7. marts 2012

D. 7 Marts - starten før start

SÅ er der en måned til at jeg tager afsted til Mallorca som børneguide. 
Egentlig har jeg lavet denne blog for at min familie og venner kan følge mit liv på Mallorca,  men jeg synes det kunne være interessant at gå i gang en måned før, så jeg kan se tilbage på alt jeg lavede den sidste måned i Danmark. Ingen får at vide at jeg laver denne blog, først når jeg er kommet afsted.
Så kære dagbog, det var alt fra nu :)